FRI FRAGT PÅ ORDRER OVER 295 KR. – LEVERING 1-3 HVERDAGE
Vi skaber rene og sikre formler uden at skade mennesker og vores planet.
Dermed bevæger vi verden fremad for den næste generation.
AllergyCertified er et internationalt allergimærke, du skal kigge efter på dine produkter, hvis du har hudallergi eller gerne vil minimere risikoen for at udvikle hudallergi. Det er ligeledes dette mærke du skal gå efter hvis du er gravid, da AllergyCertified ikke tillader ingredienser, der kan have en effekt på det ufødte barn. Du kan derfor trygt bruge disse produkter.
Da huden er vores største organ, handler det om at passe på dets sundhed. Ifølge Nilens Jord gøres dette ved at bruge produkter, der tager højde for mistænkte hormonforstyrrende stoffer, samt stoffer der kan give irritation og allergi. Ved at bruge sådanne produkter, minimeres hudens udsættelse for uønsket kemi.
Når du vælger produkter med et AllergyCertified logo, kan du være tryg ved, at en toksikolog har lavet en nøje risikovurdering af hver eneste ingrediens og råvare i produktet. Det er for at sikre, at du ikke bliver udsat for en forhøjet risiko for irritation og udvikling af en allergisk reaktion. Det vil sige, at produkterne har mindst muligt potentiale for at give allergi.
Når Nilens Jord udvælger ingredienser, er det altid med størst muligt hensyn til forbrugeren. Vi bruger således kun ingredienser, vi kan stå inde for.
Nilens Jord er ikke udviklet til veganere, og har ikke til hensigt at være et vegansk brand, så der kan forekomme bivoks og/eller andre animalske ingredienser i nogle af produkterne. Alle ingredienser i sortimentet er oplyste på emballagen. I vores webshop er det oplyst på det individuelle produkt, hvorvidt produktet er vegansk.
Hvis du skulle have spørgsmål til vores produkter, er du altid velkommen til at henvende dig til os. Vi vil gøre alt for at hjælpe dig.
Nilens Jord tager ansvar for at mindske påvirkningen af miljøet og værne om klodens ressourcer, og vores arbejde med bæredygtighed er under konstant udvikling. Ambitionen er dagligt at mindske påvirkningen af såvel det nære som det globale miljø. Indsatsen er fokuseret både omkring vores kosmetiske produkter såvel som vores hud- og hårpleje samt vores solserie.
Et af de områder som Nilens Jord fremadrettet særligt vil stille skarpt på, er forbruget af plastik. Vi har gennem flere år haft fokus på at nedbringe vores forbrug af emballage. På vores Skin Care linje er størstedelen af den anvendte emballage genanvendelig, og på vores makeup linje har vi til eksempel reduceret plastikforbruget med 15% ved at udskifte emballagen på vores nyeste Mineral Foundation.
Vi arbejder desuden kontinuerligt på at mindske vores CO2 aftryk gennem udvikling af processerne i hele organisationen. Således bestræber vi os på, at de fleste råvareindkøb, hvor muligt, tilvejebringes i Europa for at minimere vores CO2-aftryk fra transport.
Til produktion af vores kartonemballager, anvendes træer fra de svenske skove. Dette til dels for at transportafstanden minimeres og dermed mængden af CO2 udslip. Ved at anvende svensk træ bidrager Nilens Jord derfor samtidig til, at miljøet i de udsatte regnskove ikke belastes yderligere.
Vi skaber skønhedsritualer for alle med alle slags hud. Fra morgen til aften og fra makeup til hudpleje.
Vi anvender kun ingredienser, der har et klart formål – uden mistænkte hormonforstyrrende stoffer, uden æteriske olier og uden parfume.
Vi udvikler produkter, der lever op til vores egen høje standard, så du og din hud kan føle sig fri.
Nilens Jord – Pure Nordic Rituals