NY EMBALLAGE, SAMME INDHOLD
 

allergy certified sort webweb

Har du lagt mærke til, at vi har ændret vores emballage på vores ansigtscremer? Nu finder du dem ikke længere i krukke, men i stedet i en lækker ny ”airless-emballage” med pumpe. Indholdet og mængden er stadig den samme som i krukkerne. 

Grundtanken med airless er, at produktet helst skal være så lidt som muligt i kontakt med forurenende kilder, som den atmosfæriske luft eller fingrene på forbrugeren, som tager produktet ud af en traditionel krukke. På den måde sikrer man bedst, at produktet forbliver friskt i hele dets levetid, selvom man anvender meget små mængder konserveringsstoffer, hvilket i sig selv er et mantra for Nilens Jord.

Airless systemet fungerer rent praktisk således, at inde i glasbehold-eren sænkes først en lufttom pose. I denne pose fyldes efterfølgende cremen, som tilsluttes en pumpe som forsegler systemet. Dette sy-stem vinder indpas i flere industrier ud over skønhedsindustrien, hvor varens friskhed er af afgørende betydning. Således ser man det også anvendt flere og flere steder i fødevareindustrien, da det betyder, at produktet først kommer i berøring med andre elementer efter produktionen, når det er pumpet ud i forbindelse med anvendelsen.

En anden meget væsentlig fordel for dig, som anvender produktet er, at der ikke er noget produktspild, da posen bliver tømt fuldstændig. Du skal derfor ikke skal ærgre dig over overskydende produkt i beholderen, som ikke kan pumpes ud, hvilket traditionelle pumpesystemer kan have udfordringer med. Derudover er emballagen 100% genanvendelig, og det er nemt at sortere plast fra glas, da den lufttætte pose er fastgjort til pumpen. Du skal således blot afmontere pumpen og posen følger automatisk med op af glasbeholderen.

Vis ansigtscremer

Vi håber du bliver glad for vores nye emballage, som vi har også har anvendt til vores nye serum: 

SERUM 282

Anti-Age Serum:
Plejende og genopbyggende Anti-age Serum, som aktivt tilfører fugt og fasthed til huden. Rødalgeekstrakt hjælper hudens elasticitet og tilfører anti-age effekt. Påfør serum inden øjen- og ansigtscremer for at optimere effekten af disse. Kan med fordel bruges morgen og aften sammen med Nilens Jord Anti-age Face Cream. 


Dry Skin Serum:
Plejende og beskyttende Serum, der med fugtgivende Hyaluronsyre er perfekt til tør hud. Indeholder blødgørende Sheabutter og beskyttende antioxidanter. Påfør serum inden øjen- og ansigtscreme for at optimere effekten af disse. Kan med fordel bruges morgen og aften sammen med Nilens Jord Dry Skin Face Cream.


Combination Skin Serum:
Fugtgivende og reparerende Combination Skin Serum, som aktivt tilfører fugt og virker beroligende på huden. Indeholder sebum reducerende Sebocea og beskyttende antioxidanter. Påfør serum inden øjen- og ansigtscremer for at optimere effekten af disse. Kan med fordel bruges morgen og aften med Nilens Jord Combination Skin Face Cream.


Normal Skin Serum:
Vores Normal Skin Serum kommer ligeledes i den nye airless emballage. Indeholdet er det samme som den nuværende: Eksklusivt serum med multi aktive virkestoffer fra vitaminer og mineraler, som effektivt optimerer effekten af den daglige ansigtscreme og bevarer en sund og balanceret tilstand i huden. Eksklusiv formel med naturlig hyaluronsyre, som binder fugten til hudens celler og har en effektiv fugtighedsbevarende effekt. Kan med fordel bruges morgen og aften med Nilens Jord Normal Skin Face Cream.