HISTORIK

Make-up serien Nilens Jord grundlægges i 1982. Brandet er grundlagt af Lars Jacobsson, er dansk og navnet inspireret af de gamle ægyptere, da Lars altid har været meget imponeret af deres fænomenale evne til at udvikle make-up og krukker til opbevaring af denne.

I årene efter møder Lars hans kone Berit, og sammen udvikler de Nilens Jord produkterne kompromisløst på kvaliteten og med øje på, hvad skandinaverne efterspørger indenfor toner og nuancer. Benhårdt arbejde belønner sig, og det lykkes at gøre brandet Nilens Jord til en attraktiv og efterspurgt mærkevare.